Eurovision Song Contest 2026 - NYHEDER
Opfordringer til boykot af Israel ved dansk Melodi Grand Prix 2024. Foto: esc-dk.dk

EBU efter anklager om folkemord og etnisk udrensning: Israel er stadig med
Efter grønt lys til Israel: Flere lande trækker sig fra Eurovision


Dato: 5. november 2025
Kilde: eurovoix.com | Foto: EBU
EBU har efter sit møde i Genève bekræftet, at Israel fortsat kan deltage i Eurovision Song Contest 2026 trods anklager om folkemord og etnisk udrensning. Beslutningen faldt, efter at medlemmerne gennemgik de opdaterede stemmeregler og drøftede bekymringerne om Israels deltagelse.

På mødet i Genève blev medlemmerne bedt om at stemme om, hvorvidt de var tilfredse med de nye regler, der blev præsenteret sidste måned. Et stort flertal mente, at der ikke var behov for en yderligere afstemning, og at Eurovision Song Contest 2026 bør fortsætte som planlagt med de tilføjede sikkerhedsforanstaltninger.

En afstemning om Israels deltagelse blev således ikke afholdt, og Israel forbliver derfor i konkurrencen, mens forberedelserne til næste års udgave i Wien fortsætter under de opdaterede regler.

Beslutningen har fået umiddelbare konsekvenser, idet en række medlemslande fastholder deres tidligere beslutning om boykot af konkurrencen, hvis Israel fik lov at deltage. Det gælder således Holland, Irland, Slovenien samt - vigtigst - Spanien, der som en del af 'BIG FIVE' står for en væsentlig del af det økonomiske indsprøjtning til konkurrencen.

En række andre lande har udskudt beslutningen om deltagelse til de kommende dage; det gælder således Island og Belgien

Læs også: Hvor mange lande vil deltage i Eurovision 2026 i Østrig?

Holland (Avrotros)
Holland trækker sig fra Eurovision 2026 med den begrundelse, at de nuværende omstændigheder er i konflikt med landets centrale offentlige værdier. Beslutningen følger bekymringer over situationen i Gaza, pressefrihed og politisk indblanding i sidste års konkurrence.

Irland (RTÉ)
Irland mener, at Irlands deltagelse i Eurovision 2026 ville være "uforsvarlig" i betragtning af den humanitære krise i Gaza - herunder civile tab og trusler mod pressefriheden - og derfor vil RTÉ boykotte konkurrencen, hvis Israel får lov til at deltage.

Slovenien (RTVSLO)
Solvenien udtaler, at Sloveniens deltagelse i Eurovision 2026 under de nuværende omstændigheder ikke længere er mulig. Tv-stationen understregede, at situationen omkring Israels deltagelse, sammen med den bredere kontekst og begivenheder knyttet til de seneste udgaver af Eurovision, er uforenelig med de værdier, landet opretholder.

Spanien (RTVE)
Spanien trækker sig fra Eurovision 2026, fordi landet anser Israels fortsatte deltagelse for uforenelig med landets kerneværdier og protesterer mod konflikten i Gaza, politisk indblanding og undermineringen af konkurrencens neutralitet. Tv-stationen bekræftede også, at den ikke vil sende konkurrencen næste år, hvis den ikke deltager.



Links: Spanien
Irland
Slovenien
Holland
Belgien
Island

Opdateret d. 10.1.2026