Eurovision Song Contest 2026 - NYHEDER
Wiens Rathaus danner rammen om lodtrækningen til semifinalerne. Foto: ORF

Hvilke lande skal optræde i hvilken semifinale?
Lodtrækningen til semifinalerne finder sted i Wien' rådhus


Dato: 6. januar 2025
Kilde: eurovoix.com | Foto: ORF
Lodtrækningen til semifinalerne i Eurovision Song Contest 2026 og den såkaldte Host Insignia Handover Ceremony for værtsbyen finder sted i Wiens 'Council Chamber' i det ikoniske Wiens rådhus mandag den 12. januar kl. 19:00. Semifinalelandene er nu fordelt i fem lodtræknings-bowler.

Wiens Rathaus, altså værtsbyens rådhus, er et af de mest ikoniske vartegn i den majestætiske østrigske hovedstad og er vært for den kommende lodtrækning til semifinalerne i Eurovision Song Contest 2026 og overdragelsesceremonien for værtsbyen.

Begivenheden, der finder sted mandag den 12. januar kl. 19:00 CET, vil blive sendt live på ORF 1 og Eurovision's officielle YouTube-kanal.

Lodtrækning til semifinale
De 30 semifinale-lande vil blive fordelt ligeligt i hver af de 2 semifinaler ved lodtrækning. Landene er opdelt i 5 'bowler'; fordelingen af landene er baseret på afstemningsmønsteret i hvert land i de seneste år. Denne mekanisme bruges for at undgå for meget naboafstemning, og at lande, der har tendens til at stemme på hinanden, ender med at konkurrere i den samme semifinale.

Danmark er i år i pulje med Australien, Finland, Estland, Norge og Sverige; Danmark vil dermed komme i samme semifinale som to af disse lande. Semifinalerne er planlagt til at blive afholdt den 12. og 14. maj.

Den første lodtrækning vil afgøre, hvilket land der deltager i hvilken semifinale. Endnu en lodtrækning vil afgøre, hvilket halvdel af den pågældende semifinale (1. halvdel eller 2. halvdel af semifinalen) landet deltager i.

Semifinalelandene er således fordelt i de fem bowler:

Bowle 1
  • Albanien
  • Bulgarien
  • Kroatien
  • Montenegro
  • Serbien
  • Schweiz
  • Bowle 2
  • Australien
  • Danmark
  • Finland
  • Estland
  • Norge
  • Sverige
  • Bowle 3
  • Armenien
  • Azerbaijan
  • Georgien
  • Israel
  • Polen
  • Ukraine
  • Bowle 4
  • Belgien
  • Tjekkiet
  • Luxembourg
  • Moldova
  • Portugal
  • Romænien
  • Bowle 5
  • Cypern
  • Grækenland
  • Letland
  • Litauen
  • Malta
  • San Marino
  • BIG 4-landene (Storbritannien, Tyskland, Italien og Frankrig) samt værtslandet Østrig vil også stemme i semifinalerne. En lodtrækning vil her afgøre, hvilket land der stemmer i hvilken semifinale. Denne lodtrækning vil også afgøre, i hvilken af de 2 semifinaler BIG 4 og værtslandet vil præsentere deres respektive Eurovision-bidrag.

    Læs også: EBU bekræfter: 35 lande deltager i Eurovision 2026 i Wien

    I alt 35 lande vil konkurrere ved Eurovision Song Contest 2026. BIG 4 og værtslandet Østrig er automatisk kvalificeret til at konkurrere i den store finale lørdag den 16. maj. De øvrige 30 lande vil konkurrere i de 2 semifinaler (den 12. og 14. maj). Den nøjagtige rækkefølge for de lande, der deltager i de 2 semifinaler, vil blive fastlagt af arrangørerne i slutningen af marts, når hele startfeltet er kendt.

    Overdragelsesceremoni for værtsbyen
    Basels borgmester vil officielt overdrage Eurovision-værtskabet til Wiens borgmester. Der vil blive arrangeret en storslået ceremoni i anledning af, at Wien officielt overtager ansvaret fra Basel som værtsby for Eurovision. Ceremonien vil blive afholdt i overværelse af ORF- og EBU-embedsmænd.



    Links: Eurovision Song Contest

    Opdateret d. 11.1.2026