Eurovision Song Contest 2026 - NYHEDER
Artisterne til delfinale I af Melodifestivalen 2026. Foto: SVT

Hvem skal efterfølge KAJ som Sveriges Eurovision artist?
'Mello' 2026: SVT afslører sangtekster - og en række ændringer


Dato: 28. januar 2026
Kilde: esctoday.com | Foto: SVT
Så er der bare tre dage til at SVT tager hul på årets største underholdnings show, nemlig Melodifestivalen 2026. I dag har de afsløret sangteksterne til de første seks sange. Samtidig introduceres en række ændringer omkring afstemning og visning af shows.

Her onsdag morgen løftede SVT sløret for sangteksterne til de seks bidrag i første delfinale. Og fredag blev sangene frigivet i deres helhed. Klik herunder for at høre sangene og se sang-teksterne.

  • Greczula - Half of Me
  • Jacqline - Woman
  • Noll2 - Berusade Ord
  • Junior Lerin - Copacobana Boy
  • Indra - Beautiful Lie
  • A-Teens - Iconic
  • Ændringer i Melodifestivalens afstemning og visning af programmer.
    SVT vil implementere flere ændringer i Melodifestivalens afstemning og visning af shows. Under semifinalerne vil det svenske publikum kunne se, hvilke to kunstnere der kvalificerer sig til den store finale, på SVT 1, mens kvalifikationsrunden vil blive sendt på SVT Play.

    Seerne skal derfor skifte til SVT Play for at se, hvilket navn der går videre til kvalifikationsrunden. Dette vil blive implementeret under de første fire shows, mens den femte semifinale og kvalifikationsrunde vil blive sendt udelukkende på SVT1.

    Læs også: Gina Dirawi og Hampus Nessvold er årets 'Mello'-værtspar

    SVTs officielle pressemeddelelse lyder:

    "I takt med at Melodifestivalen går i gang, introduceres der nogle nye funktioner for at forbedre seernes oplevelse og involvere endnu flere i konkurrencen. Nu kan seerne for første gang stemme på Radiohjälp i appen, hvilket tidligere kun var muligt via telefon. En anden ny funktion er, at semifinalerne slutter på SVT Play, hvor udvælgelsen til den endelige kvalifikationskamp vil blive sendt."

    Anders Wistbacka (projektleder for Melodifestivalen 2026) siger:

    "Lige siden SVT Play kom ind i billedet, har kanalen været en del af udsendelsen, herunder en række eksklusive vinderinterviews. I år går vi et skridt videre og inviterer seerne til Play for at udvælge de kunstnere, der går til den endelige kvalifikation der. Ved at informere i tide håber vi at give alle, der ser med, mulighed for at forberede sig og vælge, om de vil følge udsendelsen på SVT1 eller hele vejen på SVT Play. Den nye ordning betyder, at programmet på SVT Play bliver ti minutter længere, hvilket betyder mere 'Mello' for publikum."

    Sverige i Eurovision Song Contest

    Sverige debuterede i Eurovision Song Contest i 1958 og har i alt været med 64 gange. Det er blevet til hele syv førstepladser tilligemed et utal af top-ti placeringer.

    Seneste triumf var som bekendt i 2023, hvor Loreen vandt sin anden sejr med sangen 'Tattoo'. Og i 2025 blev det til en fjerdeplads i Basel for den finske humortrio KAJ og sangen 'Bara Bada Bastu'.

    Se alle Sveriges bidrag gennem tiderne her...



    Links: Sverige

    Opdateret d. 30.1.2026