Eurovision Song Contest 2026 - NYHEDER
Efter første semifinale er fem bidrag klar til finale i Supernova 2026. Foto: Lauris Viksne/LTV

Hvem skal efterfølge Tautumeitas som Letlands Eurovision artist?
Letland fandt de første fem finalister til 'Supernova 2026'


Dato: 1. februar 2026
Kilde: eurovoix.com | Foto: EBU
Lørdag lukkede LTV/LSM op for den første semifinale i Supernova 2026 fra Riga Film Studio, hvor tolv bidrag kæmpede om fem pladser i finalen. Vinderne blev fundet i en kombineret jury- og seer-afstemning.

Sidste frist for at indsende bidrag til Supernova 2026 var den 1. oktober 2025. Ved fristens udløb havde LTV modtaget 124 bidrag, hvilket er en stigning på 30% i forhold til senest. Fireogtyve bidrag er udvalgt til semifinalerne. Årets værter bliver Ketija Šenberga og Lauris Reiniks, mens Mara Sleja er i greenroom.

Ketija er vært for Supernova for niende gang. Hun har tidligere været vært i 2015, 2016, 2019 og 2020. Lauris repræsenterede Letland på hjemmebane i Riga i 2003 som en del af F.L.Y. med "Hello From Mars". Han er vært for Supernova for femte gang.

De får denne gang selskab af modellen og tv-værten Mara Sleja, som vil introducere seerne til de konkurrerende kunstnere.

Deltagerne i semifinale I var i startrækkefølge (klik for at se videoer fra semifinalen):

  • Antra Stafecka - "Divejada"
  • Tikasha Sakama - "#010126 CODA"
  • Elpo - "Blakus"
  • Agnesse - "Oh My My"
  • Emilija - "All We Ever Had"
  • Blurie - "Lovin' Always Gets Me Down"
  • Aivo Oskis - "Walking Out"
  • Daba - "Panic Attack"
  • Kautkaili - "Te un tagad"
  • De Mantra - "Let Them"
  • Honey Blue - "Blue Disco"
  • Ivo Grisninš Grislis - "Home"
  • Fra hver semifinale gik fem bidrag gå videre til finalen, markeret med fed skrift efter en kombineret jury- og seer-afstemning. Der er yderligere mulighed for LSM at uddele et wildcard til et 11. bidrag.

    Læs også: LTV/LSM sætter navn på 24 bidrag til Letlands Supernova 2026

    Supernova fortsætter med den anden semifinale lørdag den 7. februar. Her bliver startfeltet:

  • Atvara - "Ena"
  • Edvards Strazdinš - "I Ain't Got The Guts"
  • Janis Rugajs - "Smoke"
  • Krisy - "Take It"
  • Kristine Megija - "Insanity"
  • Legzdina - "Ribbon"
  • Miks Galvanovskis - "Cruel Angel"
  • Nolark - "Different Places"
  • Papira lidmašinas - "You're My Saviour"
  • Paula - "Dejot vien"
  • Robert Ox - "Ravin' At The Taj Mahal"
  • Vestnieks - "Vai tas ir kads brinums?"
  • Program for Supernova 2026:
    31.01.2025 / Semifinale I
    07.02.2025 / Semifinale II
    14.02.2025 / Supernova finale

    Letland i Eurovision Song Contest

    Letland debuterede i Eurovision Song Contest i 2000 i Stockholm med en flot tredjeplads til Brainstorm og sangen 'My Star'. Letland har deltaget hvert år siden, og det er som bekendt blevet til en enkelt sejr, nemlig i 2002 i Tallin, hvor Maria N vandt med 'I Wanna'.

    Siden 2009 har Letland kun kvalificere sig til Eurovision finalen fire gange - senest var i 2025 i Basel, hvor Tautumeitas blev nummer 13 i finalen med 'Bur Man Laimi'.

    Se alle Letlands bidrag gennem tiderne her...



    Links: Letland

    Opdateret d. 1.2.2026