Junior Eurovision Song Contest 2026
..Davit klar til Junior Eurovision 2026 for Georgien. Foto/skærmprint: GPB
Georgien: Davit Lomidze er klar til Junior Eurovision 2026

Dato: 7. juni 2026
Kilde: junioreurovision.tv
Davit Lomidze vandt årets udgave af talent showet Ranina; han er dermed blevet udvalgt til at repræsentere Georgien ved Junior Eurovision Song Contest 2026 i Ta’ Qali, Malta.

Efter en udvælgelsesproces i seks trin sikrede Davit Lomidze sig førstepladsen efter sine præstationer i finalen. Liliana Chachanidze og Zurab Naskidashvili deltog også i finalen. Davit blev udvalgt af en jury bestående af Nato Metonidze, Davit Tsintsadze og Sopho Khalvashi; sidstnævnte repræsenterede Georgien ved Eurovision Song Contest 2007.

Sangen, som Davit skal fremføre ved Junior Eurovision, er endnu ukendt, men vil blive skrevet, komponeret og afsløret i den nærmeste fremtid. Davit vandt konkurrencen med en coverversion af en sang fra filmen “Good People” af Revaz Lagidze.

Ranina-trofæet blev overrakt til vinderen af Anita Abgariani, der repræsenterede Georgien ved Junior Eurovision Song Contest 2025 i Tbilisi med sangen "Shine Like a Star". Hun opnåede 2. pladsen med 176 point.

Georgien har vundet konkurrencen ved fire lejligheder, hvilket gør landet til det mest succesrige i konkurrencens historie. Landet debuterede i Junior Eurovision i 2007 med Mariam Romelashvili og hendes sang "Odelia Ranuni", hvor hun blev nummer 4 med 116 point. Deres første sejr var blot et år senere i 2008, med trioen Bzikebi og deres sang "Bzz". Deres anden sejr var i 2011 med gruppen Candy og deres sang "Candy Music", deres tredje sejr kom i 2016, da Mariam Mamadashvili fremførte sin sang "Mzeo" og senest vandt Andria Putkaradze i 2024 med "To My Mom".

Junior Eurovision Song Contest 2026 bliver afholdt lørdag den 24. oktober 2026 i Malta Fairs & Conventions Centre (MFCC) i Ta' Qali på Malta



Opdateret d. 7.6.2026