Vil Spanien vende tilbage til Eurovision Song Contest 2027?
Spanien deltog som bekendt ikke i Eurovision 2026 i protest over Israels deltagelse. Men den årlige Benidorm Fest, der har leveret det spanske Eurovision bidrag siden 2022, afholdes under alle omstændigheder, og RTVE er allerede i fuld gang med planlægningen af Benidorm Fest 2027. Der er endnu ikke sat endelig dato på begivenheden, men hvis planerne for de foregående år kan tages som pejlemærke, vil Benidorm Fest 2027 blive afviklet med semifinaler den 26. og 28. januar samt finale den 30. januar. Disse datoer er altså ikke bekræftet af den spanske tv-station. Sidste frist for indsendelse af bidrag var den 30. juli 2026, og ved fristens udløb havde RTVE modtaget næsten 900 bidrag fra håbefulde sangskrivere. Nu er en intern komite i fuld gang med at gennemlytte de mange bidrag, hvorefter 16-20 bidrag vil blive udvalgt.
13. oktober 2026: De deltagende artister afsløres officielt.
Links:
Spanien 2026 Opdateret d. 6.9.2026 | ||||||||||