Eurovision Song Contest 2016

Eurovision Song Contest 2016 blev afholdt i Globen Arena i Stockholm den 10., 12. og 14. maj med Petra Mede og Måns Zelmerlöv som værter. 43 lande havde meldt deres ankomst, men Rumænien blev i sidste øjeblik smidt ud af konkurrncen, da de ikke havde styr på det økonomiske mellemværende med EBU. Vinder blev Jamala fra Ukraine med sangen '1944', mens favoritterne Australien og Rusland kom ind på de næste pladser. Bulgarien blev en overraskende nummer fire

Danmark blev skuffende bare nummer 17 af 18 deltagende lande i den anden semifinale. Ingen af de nordiske lande i semifinalerne kvalificerede sig til finalen, så værtslandet Sverige var ene om at repræsentere Norden. Her fik Frans en flot 5. plads.

Se hele resultatet her: Scoreboard finale
Scoreboard semifinale I
Scoreboard semifinale II

Nyheder ESC 2015
Dami Im Semifinale II: Danmark ude af ESC 2016 Der blev som forventet ikke plads til de danske drenge i Lighthouse X da de sidste ti finalepladser i årets Eurovision Song Contest torsdag aften blev uddelt i Stockholm. Heller ikke norske Agnete blev belønnet med en finaleplads, og dermed kan vi se frem til en finale lørdag aften uden anden nordisk deltagelse end værtslandet Sverige Se alle finalelande her...
Zöe Semifinale I: Ti lande klar til finale Det var småt med overraskelserne da den første semifinale i ESC 2016 blev afholdt tirsdag i Stockholm. Stor-favoritten Rusland er finaleklar og det samme er fan-favoritten fra Østrig. Af de nordiske lande blev der desværre hverken plads til Finland eller Island i finalen, så nu er det op til Danmark og Norge at afgøre om Sverige skal være eneste nordiske land i finalen. Se de ti finalelande her...
Nedtælling til ESC 2016 Nu er alle 43 lande klar med årets bidrag I dag er der 50 dage til finalen i Eurovision Song Contest 2016 løber af stabelen i Globen i Stockholm. I alt 43 lande er med i kampen om at vinde verdens største musik-konkurrence, og nu er alle 43 bidrag på plads. I den svenske hovedstad er der sat strøm til den officielle nedtælling til ESC 2016. Læs mere og se video her...
Afstemning Største ændring i afstemning siden 1975 I et forsøg på at gøre verdens største sangkonkurrence endnu mere spændende indføres der fra i år en ny måde at annoncere stemmerne til de deltagende sange. Jury- og seer-stemmer afleveres ikke længere som én samlet tal-række - og de afgørende stemmer vil først blive leveret til allersidst i optællingen. Læs mere her...
Scene ESC 2016 SVT frigiver billeder og video af scenen I dag frigav svensk tv de allerførste computer animerede billeder og video af den scene der vil møde publikum og artister til årets Eurovision Song Contest. Konkurrencen afholdes som bekendt i Globen Arena i Stockholm, der jo også dannede ramme om Brødrene Olsens triumf i år 2000. Læs mere her...
Danmark Danmark synger i den anden semifinale Mandag skete den officielle overdragelse af værtsskabet for Eurovision Song Contest, da sidste års værtsby Wien videregav stafetten til Stockholm. Det skete ved en ceremoni på Stockholm Rådhus. Samtidig blev de 37 lande, der ikke er finaleklar, fordelt i de to semifinaler. Danmark kom i semfinale II. Læs mere her...
Lodtrækning Mandag fordeles 37 lande i to semifinaler Mandag sker den officielle overdragelse af værtsskabet for Eurovision Song Contest, når sidste års værtsby Wien videregiver stafetten til Stockholm. Det sker ved en ceremoni på Stockholm Rådhus. Samtidig vil de 37 lande, der ikke er forhåndskvalificeret til finalen, blive fordelt i de to semifinaler. Læs mere her...
Måns Zelmerlöv og Petra Mede Måns og Petra Mede værter i Stockholm Mandag satte de svenske arrangører SVT navn på værterne ved Eurovision Song Contest 2016, der afholdes i Stockholm den 10., 12. og 14. maj. Og det bliver med en genganger fra sidst Sverige var vært i 2013, nemlig Petra Mede. Denne gang har hun dog en medvært, nemlig Måns Zelmerlöv, der i Wien sørgede for at bringe Eurovision 'hjem til Sverige'. Læs mere her...
Artister 43 lande deltager i Eurovision 2016 I alt 43 lande deltager i Eurovision Song Contest 2016, der bliver afholdt i Stockholm den 10., 12. og 14. maj 2016. Fire lande vender i 2016 tilbage til Eurovision-familien efter ét eller flere års fravær. Det er Kroatien, Ukraine, Bulgarien og Bosnien-Hercegovina. Derimod har Portugal valgt at stå over i 2016. Læs mere her...
stop voting Værtslandet og 'Big five' i semi-finalerne På et møde i EBU's styregruppe for ESC 2016 er det besluttet, at de lande, der på forhånd er kvalificeret til finalen, skal have en mere fremtrædende rolle i semifinalerne. Det betyder at bidragene fra Sverige, Tyskland, Storbritanien, Frankrig, Spanien og Italien vil blive vist live i semifinalerne, selv om de seks lande fortsat er finale-klar. Læs mere her...
Globen Arena Stockholm bliver værtsby for Eurovision Onsdag blev det klart at den 61. udgave af Eurovision Song Contest bliver afholdt i den svenske hovedstad. Det sker den 10., 12. og 14. maj, og det bliver Globen Arena der får æren af at lægge scenegulv til verdens største musik-konkurrence. Det er anden gang at konkurrencen afholdes i Globen. Læs mere her...
Husker du Eurovision Song Contest 2015?
ESC 2015 Husker du Eurovision Song Contest 2015? * Hvor mange points fik Danmark egentlig i semifinalen?
* Hvad nummer blev Serbien med sangen 'Beauty Never Lies'?
* Hvem var det nu der repræsenterede Italien?
* Hvem havde skrevet sangen fra Montenegro? Hvis der er noget du har glemt så finder du det her. Genopfrisk ESC 2015 her...

Har du styr på dine Eurovision facts?

* Hvor mange gange har Irland egentlig vundet?
* Hvad hed Serbiens bidrag ved ESC 2004 i Tyrkiet?
* Har Olivia Newton-John deltaget i ESC? Spørgsmålene er mange og her på melodigrandprix.net kan du få svar på det meste. Iøvrigt er svarene: 7, 'Lane Moje' og Ja. Klik ind i den historiske afdeling og find svar på det meste. Og hvis du stadig savner svar er du velkommen til at skrive til mig her... Alt om Eurovision Song Contest...

Opdateret d. 29.5.2016