Stoyan Yankoulov - Alle gode gange tre for Eurovision Song Contest
Det bulgarske bidrag til Eurovision 2022 i Torino blev afsløret i slutningen af november måned, hvor BNT bekræftede rygterne om at rock gruppen Intelligent Music Project vil forsvare de bulgarske farver i Torino i maj måned med sangen Intention. Læs også: Bulgarien har valgt Intelligent Music Project Sangen er nu klar til at blive frigivet; det sker i morgen søndag den 5. december med start kl. 8:00 EET (7:00 dansk tid), hvor den bliver spillet i BNT's morgen show Denyat zapochva s Georgi Lyubenov (Dagen begynder med Georgi Lyubenov). Dermed slår de Albanien, der traditionelt plejer at være 'først ude' med deres bidrag.
Gruppens nuværende sammensætning, og personerne der vil optræde i Torino, er Ronnie Romero (forsanger i Ritchie Blackmore’s Rainbow), Bisser Ivanov, Slavin Slavchev (vinder af X-Factor Bulgarien), Ivo Stefanov, Dimiter Sirakov samt på trommer Stoyan Yankoulov. Sidstnævnte har to gange tidligere sammen med Elitsa repræsenteret Bulgarien i Eurovision, nemlig i 2007 og 2013, med en femteplads i 2007 som det bedste resultat. Stoyan vil dermed repræsentere Bulgarien for tredje gang.
Bulgarien i Eurovision Song Contest Men de seneste år er det gået betydeligt bedre med fire finalepladser, heraf en andenplads til Kristian og sangen 'Beautiful Mess' i 2017 og en fjerdeplads til Poli med 'If Love Was A Crime' i 2016. Senest blev Victoria nummer 11 i finalen i Rotterdam med bidraget Growing Up Is Getting Old. Se alle Bulgariens bidrag her...
Links: Bulgarien Opdateret d. 5.12.2021 |