Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
San Marino er i gang med den sidste casting-runde i Una Voce per San Marino 2023

Over 1.000 artister er tilmeldt til 'Academi and castings' i San Marino
Sidste runde castinger i Una Voce per San Marino i fuld gang


Dato: 21. januar 2023
Kilde: esctoday.com
I den lille italienske enklave San Marino er der fuld fart på forberedelserne til landets 13. optræden i Eurovision Song Contest. Flere end 1.000 artister fra 31 forskellige lande har tilmeldt sig Una Voce per San Marino 2023, og de sidste castinger afvikles i slutningen af januar måned.

Fredag blev der taget hul på den sidste serie af planlagte castings i mikrostaten San Marino. Omkring 150 artister optræder i planerne for castings i perioden 20. til 29. januar. Se alle navnene her...

Hver artist skal bidrage med to sange - én cover udgave af en eksisterende sang efter eget valg samt et originalt bidrag, der opfylder betingelserne for at deltage i Eurovision Song Contest. Under castningen vil artisterne fremføre begge sange, mens kun det originale bidrag vil deltage i semifinaler og finale, skulle artisten komme så langt.

Læs også: Første runde castings i Una Voce per San Marino overstået

Når de sidste castinger er afsluttet, går de seks medlemmer af casting-jury'en (Andrea Mei, Domenico Gallotti, Domenico “Mimmo” Paganelli, Emilio Munda, Maurizio Raimo og Roberto Costa) i gang med at udvælge de 60 artister, der indbydes til at deltage i den næste fase, der består af fem semifinaler, der bliver afviklet den 18., 19. og 20. februar

Herfra vil 20 bidrag kvalificere sig til finalen i Una Voce per San Marino den 25. februar 2023. I modsætning til i 2022 vil der ikke blive givet direkte finalepladser til specielt indbudte artister, alle finalister skal omkring semifinalerne. I semifinalerne kan der dog optræde specielt indbudte artister.

Vinderen af Una Voce per San Marino 2023 vil repræsentere San Marino i Eurovision 2023 i Liverpool.

San Marino i Eurovision Song Contest
San Marino debuterede i Eurovision i 2008 og det bliver i år 13. gang de deltager. Det er kun lykkedes for den lille enklave at komme i finalen tre gange, med en 19. plads til Serhat og sangen Say Na Na Na i 2019 som bedste resultat

Senest blev det til en skuffende 14. plads i semifinalen til Achille Lauro med 'Stripper' i Torino.

Se alle San Marinos bidrag gennem tiderne her...



Links: San Marino

Opdateret d. 21.1.2023