Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
We Are Domi repræsenterede Tjekkiet i Eurovision Song Contest 2022

Hvem skal efterfølge We Are Domi som Tjekkiets repræsentant i Eurovision?
Tjekkiet: I dag kl. 19:00 annonceres vinderen af ESCZ 2023


Dato: 7. februar 2023
Kilde: eurovoix.com
Ceská Televize (CT), den tjekkiske nationale tv-station, vil i dag annoncere vinderen af ESCZ 2023, der også bliver Tjekkiets repræsentant i Eurovision Song Contest 2023.

De fem bidrag, der dyster om billetten til Liverpool i maj måned, blev præsenteret den 30. januar i den første direkte transmitterede finale i 15 år. Efter showet åbnede en online afstemning, der løb i en uge, hvor alle både nationale og internationale Eurovision fans kunne stemme. Afstemningen udløb mandag aften, og nu er det altså tid til at kåre vinderen.

Det sker i aften kl. 19:00, og du kan følge med på YouTube her:

Finalefeltet består af disse fem bidrag:

  • Maella - Flood
  • Pam Rabbit - Ghosting
  • Marketa Irglova - H A P P Y
  • Vesna - My Sisters Crown
  • Rodan - Introvert Party Club
  • Læs også: Her er de fem udvalgte artister der skal deltage i ESCZ 2023

    Tjekkiet i Eurovision Song Contest
    Tjekkiet deltager i 2023 for 11. gang, og debuterede i Eurovision sammenhæng i 2007; men hverken det år eller de to følgende sæsoner lykkedes det for Tjekkiet at sikre sig en plads i finalen, og de følgende fem år valgte man ikke at deltage.

    Men siden 2015 har Tjekkiet været tilbage i Eurovision familien, og med fire finalepladser, og en placering som nummer seks i 2018, må landets tilbagevenden betegnes som en succes. Senest blev det til endnu en plads i finalen til We Are Domi og sangen Lights Off, der dog måtte tage til takke med en 22. plads i finalen i Torino.

    Se alle Tjekkiets bidrag gennem tiderne her...



    Links: Tjekkiet

    Opdateret d. 7.2.2023