Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Pasha Parfeni deltog for Moldova i Eurovision Song Contest 2023

Hvem skal efterfølge Pasha Parfeni for Moldova i Eurovision 2024?
29 artister indbudt til live auditions til Selectia Nationala 2024


Dato: 27. december 2023
Opd.: 28. december 2023
Kilde: eurovoix.com
Moldovas bidrag til Eurovision Song Contest findes igen i 2024 via det lokale grandprix Selectia Nationala, der afholdes den 17. februar. Ud af 51 indsendte bidrag har TRM udvalgt 29 artister med 32 sange til at deltage i live auditions den 13. januar i Chisinau.

Der deltager ti bidrag i finalen i Selectia Nationala 2024, der afholdes lørdag den 17. februar. Sidste frist for at indsende sange var den 22. december 2023, og ved fristens udløb havde TRM modtaget 51 bidrag. En intern jury har nu lyttet de 51 bidrag igennem, og har inviteret 29 artister med 32 sange til live auditions den 13. januar:

Opdateret den 28. december:
*) Aliona Moon og Milla har trukket sig fra Etapa Nationala 2024. Årsagen bag deres tilbagetrækning er endnu ikke blevet oplyst. Live auditions afholdes som planlagt den 13. januar med de resterende 28 artister.

Klik på sangtitler for at lytte til de resterende 31 bidrag...

Blandt de udvalgte artister finder vi to der tidligere har repræsenteret Moldova i Eurovision Song Contest, nemlig Aliona Moon (Eurovision 2013) og Natalia Barbu (Eurovision 2007). Desuden deltog Denis Midone i Junior Eurovision 2012. Tre artister (Y-Limit, Oliv Sky og Valleria) har hver fået to bidrag udvalgt, men kun ét bidrag fra hver artist kommer i betragtning til auditions.

Aliona Moon Natalia Barbu
Aliona Moon (tv) og Natalia Barbu

Læs også: Selectia Nationala - Moldovas nationale finale den 17. februar

Efter de traditionelle auditions, der plejer at kunne følges live online, vil tolv bidrag blive udvalgt til finalen i Selectia Nationala, der afholdes i Chisinau den 17. februar.

Moldova i Eurovision Song Contest
Moldova har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden 2005, hvor de debuterede med en 6. plads til Zdob si Zdub og sangen Bunica bate toba. Deres bedste placering opnåede Moldova i 2017 i Kiev, hvor Sunstroke Project overraskende for de fleste blev nummer tre med nummeret Hey Mamma.

Senest blev det til en plads som nummer 18 i Liverpool for Pasha Parfeni og nummeret Soarele si luna.

Se alle Moldovas bidrag gennem tiderne her...



Links: Moldova

Opdateret d. 31.12.2023