Hallucination: Sissal gennemførte fredag sin anden lydprøve i St. Jakobshalle
Eurovision prøverne i St. Jakobshalle i Basel er i dag lørdag nået frem til sin 8. dag. Fredag gennemførte Sissal og danserne den anden lydprøve med 'Hallucination'. Arrangørerne har i dag frigivet et 30 sekunders videoklip og afsløret et større billedegalleri.
Ifølge medier på stedet og et opslag på den officelle Eurovision.tv Instagram kanal kommenterer Sissal selv og fortæller, at hun har været små-syg og derfor har sparet sin stemme til næste uge. Den danske DR-grandprix-chef Erik Struve Hansen udtaler efter lydprøven, at man er rigtig godt tilfreds med afviklingen af den anden lydprøve:
"Vi er i den danske delegation meget tilfredse med dagens prøve. Det er jo benhårdt – der er et stopur der tæller ned fra 20 minutter, og så er der den tid til at få alt på plads.
Sådan var det også tirsdag til første prøve, så det er ikke meget tid der er at arbejde i. Vi kørte en super stram styring og nåede lige præcis tre gode gennemspilninger. Når de 30 sekunders video kommer ud senere i dag (se ovenfor), er de fra slutningen af den sidste prøve. Der er selvfølgelig ting der skal justeres, inden vi skal på igen onsdag i generalprøverne, og også nogle justeringer til det, man ser i det officielle klip. Vi gav noter efter prøverne i ligeså stramt styrede 15 minutter. Men vi kom igennem og har en ro omkring, at Sissals optræden står snorlige til semifinalen på torsdag." Læs også: Eurovision 2025: Sissal's første lyd-prøver i Basel overstået
Sissal og det danske team ankom til Schweiz i mandags og holdet skal på scenen i St Jakobshalle på følgende tidspunkter:
Hele prøveskemaet for Eurovision Song Contest 2025 finder du her....
Links: Eurovision Song Contest Links: Danmark Opdateret d. 10.5.2025 |